Narkohandler stoppet på Grenåvej i Skødstrup

Foto: Østjyllands Politi

SKØDSTRUP: En 27-årig mand blev natten til den 13. oktober anholdt i sin bil på Grenåvej og sigtet for narkokørsel og narkohandel, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport torsdag.

Det var en rutinekontrol, der afslørede den 27-årige mand. Betjente i en patruljevogn ønskede at tjekke hans bil.

De blev hurtigt overbevist om, at den 27-årige var påvirket af narko. Det lugtede af hash i bilen.

En efterfølgende kontrol af bilen medførte, at betjentene fandt flere små poser med skunk og et større kontantbeløb.

Den 27-årige, der blev anholdt få minutter efter midnat, blev efterfølgende kørt på politistationen, hvor han blev afhørt og fik taget et blodprøve.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.