SØNDERBORG: Lystrup Futsal sikrede sig lørdag eftermiddag ved et futsalstævne i Sønderborg seks points i kampen om at vinde futsalligaens vestkreds i danmarksturneringen. Det betyder, at holdet konsoliderede sin andenplads i kredsen.
Først på eftermiddagen vandt Lystrup 5-1 over Midtals, mens det sidst på eftermiddagen blev til en 7-5 sejr over Sønderborg Inter.
I kampen mod Sønderborg kom Lystrup skidt fra start. Holdet var bagud både 0-1, 1-2 og 2-4 inden holdet i slutningen af kampen viste sin klasse.
Jannik Mehlsen scorede fire af målene, mens Lasse Meyer, Mark Mikkelsen og Andrej Postavek hver scorede et. (Læs et mere uddybende kampreferat her)
Lystrup har nu 23 for ni kampe. Syv af kampene er vundet og de to sidste er spillet uafgjort.
Der mangler fem spillerunder, før turneringen er overstået og de to bedste hold i vestkredsen er fundet. De deltager i det afgørende finalfour-stævne, hvor danmarksmestrene 2017 kåres.
Lystrup er ni points foran Lundergård på tredjepladsen, men Lundergård har kun spillet syv kampe, hvis hvis holdet klare sig godt ved næste weekends stævne, hvor holdet spiller to kampe,
Lystrup Futsal spiller sin næste kamp på hjemmebane i Lystrup Idrætscenter fredag den 3. februar om aftenen, hvor holdet møder Aalborg Futsal Klub.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.