Lystrup fik et point i Viborg

VIBORG: Lystrup IF’s fodboldherrer i danmarkserien fik et point med hjem fra udekampen i Viborg fredag aften. Den spændende kamp endte 3-3.

Det var ellers tæt på sæsonens anden sejr for fodboldspillerne fra Lystrup. Viborg FF fik udlignet til 3-3 i tillægstiden.

Mike Nygaard lagde hårdt ud, da han otte minutter inde i kampen bragte Lystrup foran.

Foran med to mål

Den stilling holdt til pausen, og cirka et kvarter ind i anden halvleg øgede Lystrup føringen til 2-0. Denne gang stod Casper Søgaard Schmidt for scoringen.

Kort efter reducerede Viborg FF til 2-1 inden Robert Nogal – få minutter derefter – igen bragte Lystrup foran med to mål.

Der går dog ikke mere end et par minutter, før Viborg igen reducerer føringen. I dommerens overtid falder det sidste mål, så kampen ender 3-3.

Nummer syv

Det var et tiltrængt point. som Lystrup fik i Viborg. I sæsonens første fire kampe er det kun blevet til en sejr og fire nederlag.

Lystrup er placeret som nummer syv ud af 10 hold med fire points.

Den næste kamp spiller Lystrup på hjemmebane lørdag den 16. september, hvor modstanderen er FC Skanderborg.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup