Lukning af rockerborg i Lystrup forlænget

LYSTRUP: Østjyllands Politi har forlænget lukningen af Hells Angels klubhus på Marøgelhøj i Lystrup, fremgår det af en meddelelse fra politiet.

Klubhuset er nu lukket frem til den 19. oktober kl. 18.00.

Lukningen sker i forbindelse med den igangværende konflikt mellem bandegrupperinger, der startede med knivdrabet på en 30-årig mand i Pusher Street på Christiania den 26. august.

Udover lukningen af flere klubhuse på Sjælland og i Lystrup er der lukket klubhuse i Randers og Odense.

Lukningen betyder, at ingen må opholde sig i de lukkede klubhuse, og hvis der sker en overtrædelse af forbuddet, kan det betyde en fængselsstraf på op til to år.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.