Kom tæt på forbrændingen i Lisbjerg

Der er åbent hus på affaldsforbrædningen i Lystrup den 2. februar.
Der er åbent hus på affaldsforbrædningen i Lystrup den 2. februar.

I anledning af Varmens Dag søndag 2. februar slår AffaldVarme Aarhus dørene op på forbrændingsanlægget i Lisbjerg og byder børn og voksne inden for til en dag i varmens verden.
Det sker fra kl. 10 -14, hvor alle kommunens borgere har mulighed for at tilbringe et par sjove og berigende timer i selskab med energirådgivere.

Gæsterne kan blandt andet komme på rundvisning på forbrændingsanlægget og se, hvordan affald bliver til el og varme. De kan også høre om det kommende biomassefyrede kraftvarmeanlæg, der skal gøre fjernvarmen i Aarhus endnu mere grøn og effektiv.

Effektivitet

Som ramme om det hele lægger AffaldVarme Aarhus op til en festlig dag med fokus på, hvordan kommunens borgere i miljøets og klimaets tjeneste får mest mulig ud af den energi, der bruges til at opvarme bygninger og vand.

Mindre børn kan hygge sig i børnehjørnet, og en tryllekunstner vil sørge for at få smilet frem hos store og små.

”På en søndag i årets koldeste tid kan familien foretage sig noget sjovt og meningsfuldt,” siger afdelingschef i AffaldVarme Aarhus Elsebeth Arendt.

“Både store og små har glæde af viden om varmen i radiatoren eller i den varme hane og af fif til at bruge varmen med omtanke. Det er også meget spændende at se, hvordan affald bliver til el og varme. Vi vil også meget gerne fortælle om, hvordan vi omstiller til stadig mere grøn og fjernvarme.”

1,6 mio. har fjernvarme

Varmens Dag er et fælles arrangement blandt landets fjernvarmeværker om at sætte fokus på grøn og effektiv fjernvarmeforsyning, som 1,6 mio. danske husstande benytter sig af.

Varmeforsyningerne har hver især pligt til at arbejde for, at deres kunder bruger mindre og mindre energi. Således skal AffaldVarme Aarhus i 2014 gennemføre besparelser, svarende til næsten 5.100 husstandes forbrug.

”På Varmens Dag vil vi gerne hygge om vores kunder og få en snak med dem om at få det bedste ud af fjernvarmen,” siger afdelingschef i AffaldVarme Aarhus Elsebeth Arendt.

“Vi gør det til en festlig dag, hvor vi fejrer fjernvarmens store udbredelse i kommunen, og hvor vi fortæller om, at fjernvarmen bliver mere og mere grøn og effektiv”, siger afdelingschef i AffaldVarme Aarhus Elsebeth Arendt.

Forbrug på 17,4 MWh

En gennemsnitligt aarhusiansk husstand har et gennemsnitligt årsforbrug på 17,4 MWh.

Der er gratis adgang til arrangementet, og gæsterne kan også høre om det kommende biomassefyrede kraftvarmeanlæg, der vil gøre fjernvarmen endnu mere grøn.

(Redigeret pressemeddelelse fra AffaldVarme Aarhus)