LYSTRUP: En familie på Rugmarken i Lystrup fik sig en overraskelse, da de kom hjem onsdag aften. Der havde været indbrud i boligen.
Et vindue var brækket op, og der var stjålet en bærbar computer og en tablet af mærket Ipad.
Indbruddet blev opdaget omkring kl. 22.00, og det blev straks anmeldt til politiet. Familien havde forladt boligen ved middagstid samme dag.
Det er det femte anmeldte indbrud i Lystrup siden den 23. december. der har været to indbrud på Kastanjehaven, et på Elleparken og et på Ellebrinken.
I begyndelsen af november var der tre indbrud på Rugmarken.
Østjyllands Politi modtog i løbet af onsdagen fire anmeldelser om indbrud i hele Østjyllands Politikreds.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.