It-udstyr forsvandt fra bolig i Birkehaven

politiØstjyllands Politi fik tirsdag eftermiddag endnu en anmeldelse om et indbrud i en privat bolig i Lystrup. Denne gang er det gået ud over en bolig i Birkehaven.

En beboer i boligen kom hjem ved 14-tiden og opdagede, at et vindue var brudt op. Derudover var der stjålet en bærbar pc, en ipad og et kamera med udstyr.

Der havde ikke været nogen hjemme siden mandag eftermiddag ved 15-tiden, og indbruddet kan derfor godt være begået i samme tidsrum, som de to indbrud i Solbærhaven, der blev anmeldt mandag eftermiddag.

Begge indbrud var begået i løbet af dagen efter at beboerne havde forladt deres bolig om morgenen. I begge tilfælde var der brudt en dør op.

Der er nu tale om, at der inden for de seneste tre-fire dage er begået mindst seks indbrud i Lystrup-området.