
RISSKOV: En anmeldelse om indbrud på Birkevej i Risskov sluttede sig lørdag den 27. november til en lang liste med indbrud i Risskov-området de seneste par uger. Der har i alt været ni indbrud i beboelse, der er noteret i politiets offentliggjorde døgnrapporter.
Indbruddet på Birkevej blev opdaget lørdag kl. 15.30, og det blev begået efter kl. 07.30 om morgenen.
Indbrudstyvene har haft travlt i Risskov på det seneste. Siden torsdag den 18. november er det blevet til ni indbrud forskellige steder i området.
Indbruddene er sket på – udover Birkevej, der er en sidevej til Nordre Strandvej ud mod bugten – på Byløkken, Engmarksvej, L. P. Bechs Vej (2), Themvej, Ørnsøvej (2) og Espedalen.
Har nogen set noget i områderne, der kan have med indbruddene at gøre, kan Østjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.
Der blev i løbet af lørdagen anmeldt to indbrud i hele politikredsen.
Læs også:
Endnu et indbrud på Ørnsøvej i Risskov
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.