SKÆRING: Beboerne i en bolig på Toftesvinget i Skæring fik søndag middag en overraskelse, da de kom hjem efter nogle dages bortrejse. Der havde nemlig været ubudne gæster på besøg, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport mandag den 27. april.
Der havde ikke været nogen hjemme i boligen siden tirsdag den 21. april kl. 15.00.
Toftesvinget ligger tæt på de grønne arealer ved Skæring Skole.
Østjyllands Politi hører som sædvanligt gerne fra personer, der har lagt mærke til noget i området, som kan have noget med indbruddet at gøre – på telefon 114.
Indbruddet i Skæring, der er en del af Egå Postdistrikt, var det eneste, der blev anmeldt i beboelse i hele Østjyllands Politikreds søndag.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.