LØGTEN: Østjyllands Politi modtog torsdag den 29. april en anmeldelse om et indbrud på Løgten Østervej i Løgten, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport fredag.
Indbruddet er begået efter onsdag aften kl. 18.30 og blev opdaget torsdag morgen kort efter kl. 07.00.
Det er to måneder siden, at der sidst har været registreret et indbrud i skødstrupområdet. Det var den 28. februar, hvor der blev anmeldt et weekendindbrud på Fruenshøj.
Har nogen set noget i området ved Løgten Østervej, der kan have noget med indbruddet at gøre, kan politiet kontaktes på tlf. 114.
Indbruddet på Løgten Østervej er det sjette indbrud i området med Skødstrup som postnummer i år.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.