Indbrud på Kløvervangen i Skødstrup

SKØDSTRUP: Østjyllands Politi fik først på eftermiddagen fredag en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Kløvervangen i Skødstrup.

Indbruddet blev anmeldt få minutter efter det blev opdaget – kl. 13.55 – og det er begået efter onsdag kl. 16.30.

Politiet oplyser ikke noget om hvad der er stjålet og heller ikke noget om, hvordan gerningsmændene er kommet ind i boligen.

Efter politiet for en måneds tid siden blev mere åbne om hvor der begås indbrud i politikredsen, er det kun de andet indbrud, der er anmeldt i perioden i Skødstrup Postdistrikt.

Der har til gengæld været en del andre indbrud i andre områder i den nordøstlige del af Aarhus Kommune. I Risskov er der siden den første weekend i vinterferien anmeldt mere end 30 indbrud – overvejende i området mellem Grenåvej og Nordre Strandvej.

Desuden er der inden for den seneste uge begået fem indbrud i Lystrup Postdistrikt – heraf tre af dem på Stokbrovej i Elev.

I løbet af lørdagen blev der anmeldt 12 indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.