
LØGTEN: Østjyllands Politi modtog tirsdag den 26. oktober en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Kirkemosevej i Løgten, fremgår det af den offentliggjorte døgnrapport onsdag den 27. oktober.
Indbruddet er sket inden for få timer først på dagen, hvor det er lyst – mellem kl. 7.50 og kl. 13.55.
Har man set noget i området, der kan have med indbruddet at gøre, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Det er anden gang inden for få dage, at der er anmeldt et indbrud i Løgten-området. Det skete også fredag den 22. oktober, hvor en indbrudstyv havde ti minutter til at begå et indbrud og nå at komme væk fra gerningsstedet.
Der blev i løbet af tirsdagen anmeldt syv indbrud i hele politikredsen, fremgår det af den offentliggjorte døgnrapport.
Læs også:
Det tog ti minutter at gennemføre et indbrud i Skødstrup
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.