LYSTRUP: Der blev i løbet af tirsdagen begået et indbrud i en bolig på Bjørnholt i Lystrup, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport onsdag formiddag.
Indbruddet skete i løbet af dagtimerne efter kl. 7.50 og inden kl. 16.15 – altså mens de fleste mennesker er på arbejde.
Det fremgår ikke af døgnrapporten, hvad der er stjålet, og heller ikke hvordan gerningsmændene er kommet ind i boligen.
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med personer, der har observeret noget i området i løbet af tirsdagen, der kan have noget med indbruddet at gøre. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Der er ikke registreret nogle indbrud i privat beboelse i Lystrup siden den 1. marts, hvor der blev anmeldt et indbrud på Per Kjals Vej.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.