Hjortshøj/Egå: Åbent hus i egnsarkivet

Billedet her er fra Fattiggården Kukstrup i Skæring, der lå hvor Aarhus Planteskole ligger i dag. Frem til 1953 var stedet alderdomsasyl indtil alderdomshjemmet i Hjortshøj blev bygget.
Billedet her er fra Fattiggården Kukstrup i Skæring, der lå hvor Aarhus Planteskole ligger i dag. Frem til 1953 var stedet alderdomsasyl indtil alderdomshjemmet i Hjortshøj blev bygget.

Hjortshøj-Egå-Skæring Egnsarkiv, der bor i C-gården på Skæring Skole, holder åbent hus lørdag den 14. november fra kl. 11.00 til kl. 15.00.

Der er blandt andet mulighed for at se film fra Hjortshøj-Egå området, der er optaget i 1953 og i 1969, og billeder af udstykninger ved nybyggeri i Skæring.

Noget af det nye materiale i engsarkivets samling er en powerpoint serie, der er optaget af den tidligere forstander på Egå Efterskole Tage Dybkjær, der var leder af skolen i 30 år frem til 1970. Derudover kan man lytte til lydoptagelser, der er optaget gennem tiden – bl.a. af det sidste sognerådsmøde, der blev holdt i 1970.

Egnsarkivet er i øjeblikket i gang med at få gamle film og lydbånd overført, så materialet bliver tilgængeligt digitalt. I den forbindelse efterlyses folk, der kan hjælpe med arbejdet – eller kender nogen, der måske kan give en hånd med.

Arbejdet i egnsarkivet sker på frivillig basis, men det tekniske arbejde med overførsel kan ske til det som egnsarkivet selv beskriver som en “god pris”.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.