Lystrup: Fire indbrud i Solbærhaven

UNIFORMSSKJORTER_VAEBENSKJOLD_3Der er fra fredag morgen til lørdag morgen anmeldt fem indbrud i Lystrup, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport lørdag morgen. Fire af indbrudene er sket i boliger på Solbærhaven – et på Æblevænget.

Ved tre af indbrudene på Solbærhaven er indtrængning sket ved at bryde en dør op, mens det giv ud over et vindue i den fjerde bolig.

De fire anmeldelser kom i løbet af et par timer fredag aften – det første kl. 19.38, mens det sidste indløb kl. 21.23.

Ved det første indbrud blev der stjålet en bærbar computer af mærket Lenovo, en tablet af mærket Apple Ipad Air, en sportstaske af mærket Tight, et kontantbeløb, udenlandsk valuta og smykker.

Der blev også stjålet en tablet ved indbrud nummer to – af mærket Samsung Guld – og et kontantbeløb.

Ved de to sidste indbrud var der endnu ikke lavet en liste over hvad der var stjålet, da indbruddene blev skrevet ind i politiets døgnrapport.

Indbruddet på Æblevænget blev anmeldt over midnat – kl. 01.20. Her er det endnu ikke kendt, hvordan gerningsmændene er kommet ind. Her er indbrudet sket efter kl. 19.00 fredag aften.

Her forsvandt der også en del it-udstyr. Der forsvandt to bærbare computere af mærkerne Asus og Acer, en mobiltelefon af ukendt mærke, en smartphone af mærket Iphone 4 samt en mikrofon.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.