Tre biler var involveret i et færdselsuheld mandag eftermiddag i krydset ved Sastrupvej og Mejlbyvej i Hjortshøj. En 22-årig mand blev efter sammenstødet kørt til kontrol på skadestuen, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.
Ifølge politiet var det en 19-årig bilist, der kørte på Sastrupvej fra Lystrup og ud i krydset ved Mejlbyvej, som var skyld i uheldet.
Han overholdt ikke sin vigepligt, skriver politiet i døgnrapporten, da han kørte ud på Mejlbyvej, og hans bil påkørte en bil ført af den 22-årige mand, der kørte i nordlig retning.
Den 22-åriges bil blev samtidig skubbet ind i en tredje bil, der holdt ved krydset og skulle ud på Mejlbyvej fra Sastrupvej fra Hjortshøj. Den bil blev ført af en 49-årig mand.
Der skete seneste et færdselsuheld på stedet den 5. november sidste år.
Læs også: Hjortshøj: Bilsammenstød på Mejlbyvej
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag – Hjortshøj på Facebook her.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.