AARHUS: Regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti har besluttet, at hastigheden på Djurslandmotorvejen kan sættes op fra 110 km i timen til 130 km i timen.
Det er en del af et forslag til at hæve den maksimale hastighed på cirka 70 kilometer motorveje i hele landet og cirka 130 kilometer landeveje, hvor hastigheden øges fra 80 km i timen til 90 km i timen.
Vejdirektoratet har sagt god for, at hastigheden kan øges uden at det går ud over trafiksikkerheden.
Da sikkerheden samtidig skal forbedres på strækningerne, er der på finanslovsforslaget, der bliver fremsat om et par uger, afsat næsten 42 mio. kroner til hastighedsændringerne.
Derudover skal politiet sige god for ændringerne efter en vurdering af de enkelte strækninger.
Hastighedsændringernes ventes at ske om halvandet til to år.
Forøgelsen af hastigheden kan gøres det vanskeligere at etablere nye til- og frakørsler fra Djurslandsmotorvejen ved den nye by Nye og i Skødstrup, som der er et bredt ønske om.
Vejdirektoratet har hidtil afvist nye tilslutningsanlæg de to steder på grund af trafiksikkerheden, men der har politisk været arbejdet på at får anlæggene bygget. Det bliver formentlig sværere, hvis hastigheden sættes op.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.