Foredrag om selvmord

Mødet er omtalt på landsforeningens hjemmeside.

RISSKOV: “Landsforeningen for efterladte efter Selvmord” arrangerer torsdag den 14. november et offentlig møde med foredrag af erhvervskvinden Anna Thygesen på Risskov Bibliotek.

Anna Thygesen, der er opvokset på en gård uden for Aarhus, mistede som ung begge sine forældre, der begge begik selvmord, og hun arbejder i dag for at mindske tabuet om selvmord i Danmark. Hun har selv altid været åben om sin familiebaggrund.

Hun ejer i dag et kommunikationsbureau i København, hvor hendes kunder er virksomheder og organisationer, som hun hjælper med branding og kommunikation.

Desuden er hun fast skribent i Jyllands-Posten og fast paneldeltager i programmet “hvad vi taler om” på Radio 24/7.

“Landsforeningen for efterladte efter Selvmord” er stiftet i 2002, og har som formål at give hjælp og støtte til at bearbejde tab af en pårørende ved selvmord. Det sker blandt andet ved at lokalafdelinger opretter selvhjælps og sorggrupper samt ved at der arrangeres møder og temadage for efterladte.

Der er ifølge foreningens hjemmeside hvert år omkring 800 selvmord, og i hvert tilfælde er der fire-fem efterladte, der mp kæmpe med et traume på grund af tabet af et nært familiemedlem.

Læs mere om organisationen her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.