Fodbold: Nyt nederlag til Lystrup IF i danmarksserien

 

 

LYSTRUP: Lystrup IF’s herrehold i danmarksserien i fodbold tabte igen lørdag den 8. september – denne gang på hjemmebane. Der er nu afviklet seks spillerunder og Lystrup har tabt fire kampe.

Topholdet VSK Århus kunne tage hjem med fire ekstra scoringer til målregnskabet, mens Lystrup ikke scorede.

Niclas Lind Simonsen scorede kampens første mål efter 10 minutters spil, og fem minutter før pausen øgede Kristian Juhl Justesen til 0-2.

Niclas Lind Simonsen scorede yderligere to gange i anden halvleg – efter syv minutter og efter 16 minutter.

Lystrup IF ligger nu nummer ni i den ti rækker store kreds IV med fire points for seks kampe. Pointene er hentet mod de to andre bundhold.

Lystrup spiller næste gang lørdag den 15. august på udebane mod Lyseng IF, der ligesom VSK Aarhus topper den samlede stilling med 13 points for seks kampe. Det sker kl. 15.00.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.