LYSTRUP: Lystrup IFs fodboldherrer i danmarksserien løb lørdag eftermiddag ind i forårssæsonens første nederlag – og det endda i den første hjemmebanekamp.
Aab kunne rejse hjem til Aalborg med en 2-1 sejr. Sejrsmålet blev scoret af Kasper Emil Kristensen kort før dommeren fløjtede kampen af.
Mark Mikkelsen havde kort tid forinden – cirka en halv time inde i anden halvleg – udlignet Aab’s føring, der blev skabt efter 30 minutters spil i første havleg. Målscorer var Johan Ejsing.
Mike Rode, Nikolaj Thomsen og Rasmus Borup Nielsen fik alle et gult kort i løbet af kampen.
Det var forårssæsonens første hjemmekamp, og i de første fire kampe, alle på udebane. fik Lystrup points med hjem hver gang.
Lystrup bevarer dog sin syvendeplads i den samlede stilling, men nu kun med et forspring på tre points ned til nummer otte. Holdene, der bliver nummer otte og ni skal ud i nedrykningskampe når turneringen er slut.
Lystrup har 25 points for 19 kampe, og der mangler endnu otte runder i turneringen.
Lystrup spiller sin næste kamp lørdag den 28. april på udebane i Vejgaard – på Vejgaard Boldklubs hjemmebane, der har navnet Soffy Road.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.