Fodbold: Lystrup spillede uafgjort i Aalborg

DBU_JyllandAALBORG: Lystrup IF’s danmarksseriehold i fodbold spillede lørdag eftermiddag uafgjort, da holdet på udebane mødte Aabs superligareserver. 1-1 var resultatet, da dommeren fløjtede kampen af ved kl.15.00-tiden.

Det var det første point, som holdet kunne tilføje i den samlede stilling i fire kampen, efter at holdet løb ind i en stime på tre nederlag i træk. Holdet startede ellers forårssæsonen med at være ubesejret i de første seks kampe.

Lystrup er nu placeret som nummer syv i den samlede stilling med 35 points – lige akkurat nok til at holdet også spiller i danmarksserien sommerferien.

Kampen er imidlertid meget tæt. Fra nummer tre – Aab med 38 points – til nummer 10 – Ringkøbing med 32 points – er der kun seks points forskel. Så der venter fire spændende spillerunder, inden placeringerne er endelig afgjort.

Lystrup IF spiller den næste kamp på hjemmebane for første gang i flere uger – lørdag den 11. juni kl. 13.00. Modstanderen er FC Skanderborg, der er placeret som nummer fem i rækken med 37 points – så med en sejr vil Lystrup helt sikkert forbedre sin stilling i danmarksseriens kreds 3.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Eller hvis du vil have besked om alle nyheder kan du tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup