Fodbold: Lystrup IF vandt i Randers (opdateret)

RANDERS: Lystrup IF vandt fredag aften weekendens danmarksseriekamp på udebane mod Randers Freja med 3-1.

Det er anden uge i træk, at spillerne fra Lystrup går fra banen med tre points ekstra i stillingen. Det er holdets første udebanesejr i denne sæson.

Mark Mikkelsen lavede to af kampens mål, mens Mikkel Nygaard stod for det første af de tre mål.

Lystrup førte 1-0 ved pausen og kom hurtigt i gebyndelsen af anden halvleg på 3-0, da Mark Mikkelsen med på minutters mellemrum scorede to gange.

Randers Freja fik reduceret føringen få minutter før dommeren fløjtede kampen af. Chris Sørensen stod for scoringen.

Lystrups træner Robert Sørensen var tilfreds med resultatet.

“Vi spillede i første halvleg noget af det bedste i denne sæson, men stadigværk skal vi bruge for mange chancer for at lukke kampene,” siger han til Aarhus Stiftstidende.

Lystrup IF ligger dog stadig på 6. pladsen – nu med 10 points for otte kampe.

Lystrup spiller næste kamp på hjemmebane lørdag den 30. september kl. 13.00. Modstanderen er Holstebro, der er rækkens tophold med 17 points.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup