Fodbold: Lystrup IF tabte til tophold

Det blev et nederlag på 1-4, da Lystrup IF’s fodboldherrer lørdag eftermiddag tog imod topholdet i pulje tre i Danmarksserien, Aarhus Fremad.

Aarhus Fremad her dermed maximum points – seks for tre kampe, mens Lystrup nu hat tabt en kamp og har vundet en – over superligaenklubben Hobros andethold.

Lystrup havde en god 1. halvleg, og var foran med 1-0, da dommeren efter 45 minutter fløjtede til halvleg. Målet blev scoret af Michael Nielsen.

Straffespark

Efter cirka 20 minutters spil i anden halvleg fik Aarhus Fremad udlignet, og Lystrup IF kunne ikke stå distancen. Aarhus Fremad sendte bolden i netmaskerne yderligere tre gange – bl.a. på et straffespark.

Lystrup ligger dermed placeret under nedrykningsstregen – der rykker seks hold ud af de 14 hold ned i Jyllandsserien, mens kun puljevinderen rykker op i divisionsrækkerne.

Lystrup spiller den næste kamp fredag den 29. august kl. 18.00 mod Viby på udebane – Viby Idrætspark.

Næste kamp på hjemmebane spilles søndag den 7. september sidste på eftermiddagen mod Hjørring IF.