Det blev til et nederlag for Lystrup IF’s hold i Danmarkseriens kreds 3 da holdet lørdag eftermiddag tog imod Aab på hjemmebane.
Kampen sluttede 3-2 til Aab efter de spændende 90 minutter.
Lystrup beholder dog indtil videre sin plads som nummer seks i rækken. Holdet har fire point ned til niendepladsen, der betyder nedrykning til Jyllandsserien næste sæson.
Lystrup spiller i næste uge mod Randers Freja på udebane. Randers Freja bliver endnu en svær modstander, der ligger nummer to i rækken.
Lystrup vil dog under alle omstændigheder være over nedrykningsstregen selv om næste uges kamp skulle give et nederlag, men så begynder det også at bliver lidt for spændende.
Kampen spilles lørdag den 23. maj kl. 13.00.
Der er fem runder tilbage inden det bliver endeligt afgjort hvilke hold, der skal spille i Jyllandsserien næste sæson.