Fodbold: Lystrup Futsal i spidsen for vestkredsen

Lystrup Futsals holdbillede. Foto: Lystrup Futsal.
Lystrup Futsals holdbillede. Foto: Lystrup Futsal.

Det blev til en sikker sejr fredag aften, da Lystrup Futsal spillede hjemmekamp i Lystrup Idrætscenter mod Nørreskovlund i den danske futsalliga. 6-0 var resultatet da kampen blev fløjtet af, og det bragte Lystrup i spidsen i vestligaen.

Der er otte hold i vestkredsen, og Lystrup er endnu efter fire kampe ubesejret. Holdet har vundet tre kampe og spillet en uafgjort.

Holdet har derfor 10 points – et mere end Søhus Stige og Lundergård IU, der begge har ni points.

Tæt på mellemrunder

Da  alle holdene kun møder hinanden en gang i den indledende runde er Lystrup meget tæt på at kvalificere sig til mellemrunder, hvor de fire bedste hold fra vestkredsen deltager.

Seks spillere fra holdet scorede hver et mål. Det var Lasse Meyer, Jon Brix, Dennis Hansen, Jonas Dahmen, Andrej Podstavek og Kasper Kaffka.

Lystrup skal spille den næste kamp på udebane søndag den 3. januar. Det er mod Hårslev BK, der lørdag vandt 6-3 over topholdet efter tredje runde – Lundergård IU.

Det er Dansk Boldspil Union, der står som arrangør af futsalturneringen.

Lystrup Futsal har produceret en video om kampen mod Nørreskovlund, som kan ses her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup