Det blev endnu et stort nederlag for Lystruo IFs fodboldhold i danmarksserien, da holder tabte 0-4 til Randers Freja på hjemmebane lørdag eftermiddag.Det er det andet store nederlag i træk, da holdet sidste weekend på udebane tabte 5-1 til Aab på udebane.
Sejren lørdag bragte Randers Freja i spidsen af pulje 3 med 21 points.
Lystrup rykkede en plads ned i den samlede stilling. Holder er nummer otte med 16 points – lige nok til at holde sig over nedrykningsstregen. Ud af puljens 14 hold rykker de seks ned i Jyllandsserien.
Efter seks runder førte Lystrup pulje 3, der er meget jævnbyrdig. De seneste uger har der været et nyt hold på førstepladsen, når runderne har været færdigspillet – således også i denne uge, hvor Randers Freja er ny på førstepladsen..
I næste uge spiller Lystrup mod Lindholm på udebane. Lindholm førte rækken med 19 point efter ottende runde. Lystrup har nu 16 point.