EGÅ: En bilist flygtede fredag formiddag den 23. oktober fra et færdselsuheld på Grenåvej i Egå, oplyser Østjyllands Politi i den offentliggjorte døgnrapport lørdag.
Der er tale om en mandlig bilist, der kørte i en sølvgrå bil, som ikke overholdte sin vigepligt i forbindelse med udkørsel på Grenåvej.
Han ramte derfor en 68-årig kvinde, der kørte på cykel. Den 68-årig kvinde fik hudafskrabninger i forbindelse med at hun væltede.
Den mandlige bilist kørte hurtigt fra stedet uden at give sig til kende.
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med personer, der har overværet uheldet og eventuelt ved, hvem bilisten er. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.
Østjyllands Politi oplyser desværre ikke i døgnrapporten hvilken vej, som bilisten kørte ud fra, da bilen ramte cyklisten.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.