
AARHUS N: En lastbil påkørte sent fredag aften flere får, der havde forvildet sig ud på Djurslandmotorvejen i Aarhus N-området, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.
Kort forinden havde politiet fået flere henvendelser fra flere bilister, der havde set får, der løb rundt på motorvejen.
Flere af fårene blev dræbt i forbindelse med påkørslen af lastbilen, der fik mindre skader.
Ingen personer kom noget til i forbindelse med påkørslerne, der ifølge døgnrapporten skete omkring kl. 22.30.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.