Endnu et indbrud på Løgten Østervej

Arkivfoto: Østjyllands Politi.

LØGTEN: Østjyllands Politi modtog søndag for anden dag i træk en anmeldelse om et indbrud på Løgten Østervej, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport mandag den 11. marts.

Det indbrud, der blev anmeldt søndag, blev opdaget søndag kl. 10.30, og det er begået efter lørdag kl. 13.00.

Det indbrud, der blev nævnt i politiets døgnrapport søndag, blev begået kl. 4.00 natten til søndag.

Det er tredje dag i træk, at der er anmeldt indbrud i Skødstrup-området. Fredag blev der anmeldt et indbrud på Grenåvej.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra borgere, der har observeret noget i området, som kan have med indbruddene at gøre. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Der er indtil nu i år anmeldt ni indbrud i Skødstrup-området – heraf de fire i marts måned.

Der blev i løbet af søndagen anmeldt ni indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Læs også:

Indbrud på Løgten Østervej

Nyt indbrud på Grenåvej i Skødstrup

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.


Udgivet
Kategoriseret som Aarhus