Egå: To mænd anholdt kort efter indbrud

politi3To mænd på henholdsvis 22 år og 28 år blev tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for indbrud, der blev begået i nat i Egå. De to mænd blev anholdt af en politipatrulje lidt efter kl. 5.00 i morges – kort tid efter indbruddet skete og ikke langt fra den gerningsstedet.

Indbruddet blev begået i en villa på Rouloen i Egå.

Den 22-årige bor i Aarhus N, mens den 28-årige ikke har nogen fast bopæl.

En 23-årig mand fra Aalborg blev også anholdt, men han blev løsladt efter endt afhøring.

De to fængslede valgte at kære afgørelsen til Vestre Landsret.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.