Den Gamle By åbner nyt hus i kvarteret fra 1974

Nogle af beboerne i Viborghuset i Den Gamle By. Foto: Den Gamle By.
Nogle af beboerne i Viborghuset i Den Gamle By. Foto: Den Gamle By.

Den Gamle By har i dag åbnet endnu en bygning i kvarteret fra 1974. Der er tale om et hus, der oprindeligt kommer fra Viborg, med seks boliger. Derudover blev to værksteder og et spejderlokale i baggården også åbnet for publikum.

De seks lejligheder er indrettet som om, at de er beboet af forskellige familietyper på det pågældende tidspunkt.

I stuen og på første sal bor et lærerpar, en gruppe unge tyrkiske gæstearbejdere, en enlig mor og en dansk arbejderfamilie.

Loftsetagen ikke altid åben

De lejligheder er altid åben, mens loftslejlighederne, hvor der bor en hippiefamilie og en grønlandsk studerende, kun er åben, når der er personale fra Den Gamle By i lokalerne. Det er et krav fra brandmyndighederne.

I baggården er der indrettet et knallertværksted og et VVS-værksted. Desuden er der blev plads til et spejderlokale.

I baggården ligger også Bent J’s Jazz-bar, der genåbnede i Den Gamle By for nogle uger siden. Der er i øvrigt jazzkoncert i morgen aften med sangerinden Cecillia Engelbrecht.

Originalt hjem fra Solbjerg

Det meste af arbejderfamiliens bolig stammer fra et hjem i Solbjerg, hvor et pensionistpar boede. Han havde arbejdet på gårdene i området, mens konen arbejdede på kroen. De havde ikke telefon eller fjernsyn i 1974. De blev etagevasket i køkkenet, og vandet til det ugentlig bad blev opvarmet i gruekedlen. Og så havde de en fin stue, der kun blev brugt ved særlige lejligheder.

Viborghuset – Skottenborg hedder det – blev hentet i Viborg i 2006, hvor det blev fragtet til Aarhus i otte dele. Genopførelsen af huset begyndte i 2013.

Man kan læse mere om de øvrige beboere på Den Gamle Bys hjemmeside her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.