Østjyllands Politi anholdte i nat efter en mindre biljagt på Djursland tre unge mænd, der kørte i en bil, der tirsdag var stjålet på Trøjborgvej i Aarhus.
En patrulje blev opmærksom på bilen ved halvfire-tiden onsdag morgen på Thorsagervej i retning mod Ryomgård.
Betjentene eftersatte bilen, der standsede kort efter.
I bilen var to 23-årige mænd og en 24-årig mand, der alle er sigtet for brugstyveri.
Påvirket
Den 23-årige, der kørte bilen, var desuden påvirket af spiritus eller medicin.
Alle tre blev løsladt efter endt afhøring.