AARHUS: En politipatrulje fra Østjyllands Politi anholdte sidst på aftenen torsdag en lettere beruset mand, der kort forinden havde knust bagruden på en bil, der var parkeret på Nørrebrogade.
Det var tre vidner, der havde set manden knuse bagruden på bilen, der kontaktede politiet.
De fulgte efter den berusede mand på afstand og kunne via mobiltelefon guide politiet frem til gerningsmanden.
Han nægtede at have knust ruden, men da de tre vidner havde udpeget ham, blev han anholdt og taget med til afhøring på politigården. Han er nu sigtet for hærværk.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.