Brand på 14. etage i højhus på Værkmestergade

AARHUS: Der opstand onsdag eftermiddag en brand på en terrasse i højhuset på Værkmestergade – tæt på Brunn’s Galleri. Branden blev dog hurtigt bragt under kontrol – uden at mandskab fra Østjyllands Brandvæsen kom rigtig i aktion.

Branden er formentlig opstået i forbindelse med slukningen af en cigaret i en skraldespand eller en blomsterkumme på terrassen, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.

Flere personer blev evakueret, ligesom nogle områder blev afspærret. Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden.

Ilden blev slukket af husets interne sprinkleranlæg. Både politi og brandvæsen var hurtigt på stedet, men kom altså ikke rigtigt i aktion inden alarmen igen kunne afblæses.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.