Aarhusiansk arkitektfirma bliver del af amerikansk selskab

Kunstmuseet Aros er en af de markante bygninger som Schmidt Hammer Lassen Architechts står bag. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architechts.

AARHUS: Det aarhusianske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen Architechts er blevet opkøbt af det amerikanske arkitektfirma Perkins+Will.

Det betyder ifølge en af de tidligere ejere Morten Schmidt, at der i de kommende år bliver dannet flere hundrede flere arbejdspladser i Danmark.

Firmaet beholder sit danske navn.

Schmidt Hammer Lassen Architechts har stået bag byggeriet af Aros, Dokk1 og Den Sorte Diamant i København.

Firmaet beskæftiger 140 medarbejdere i hovedkontoret i Aarhus og i afdelingerne i København, London og Shanghai.

Købsprisen holder parterne hemmelig, men dagbladet Børsen skriver, at prisen ligger omkring 200 mio. kroner.

De syv ejere af selskabet bliver nu partnere i det store amerikanske selskab, der er et internationalt firma med 2000 medarbejdere i 20 afdelinger over hele verden.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Aarhus