Århus Stiftstidende har med virkning fra begyndelsen af februar vundet en stor million-ordre på annoncering tilbage for næsen af JP/Politikens hus.
Det betyder, at alle kommunale annoncer fra Aarhus Kommune i papiraviser fremover kun vil kunne ses i Århus Onsdag og Århus Stiftstidende.
Frem til skiftet er det JP Aarhus og de fire udgaver af Lokalavisen i Aarhus, der har haft annoncerne og den eftertragtede indtægt.
Kommunen udbyder med jævne mellemrum annonceringen. Aarhus Stiftstidende har tidligere haft opgaven, men tabte for nogle år siden opgaven til JP/Politikens Hus.
Kommunale stillingsopslag
Annoncerne er blandt andet stillingsopslag, salg af kommunale byggegrunde og ejendomme, offentlige bekendtgørelser, byrådsmøder m.m.
Det vides ikke hvor meget aftalen lyder på, men ordren vil formentlig give Århus Stiftstidende og den nye ejer Jysk Fynske Medier en samlet indtægt på et tocifret millionbeløb.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.