En økonomisk buffer i den politiske aftale om gradvis at afskaffe dækningsafgiften for erhvervslivet ser nu ud til at blive brugt på ekstra udgifter til letbanen. Det skriver JP Aarhus.
Aftalen blev indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre og de konservative for nogle år siden, da der skulle findes penge til at bygge Marselistunnelen. Aftalen er, at provenuet fra dækningsafgiften frem til 2020 bl.a. skal bruges til tunnelen, og derefter skulle afgiften sættes ned med en halv promille hvert år frem til 2031, hvor den helt vil være afskaffes.
Nu viser det sig, at politikerne er indstillet på at bruge 300 mio. kr. af det, der nu bliver kaldt en økonomisk buffer på 480 mio. kroner i aftalen, på letbanen.
Det betyder, at et forslag fra rådmand Kristian Würtz (S) om først at begynde aftrapningen i 2022, formentlig ikke bliver til noget.
Møder på rådhuset
Der har den seneste tid været holdt en del møder mellem politikerne på rådhuset og repræsentanter fra erhvervslivet om at justere aftalen om dækningsafgiften, og de er endnu ikke overstået. Så der forhandles stadig, men det ser ud til, at erhvervslivet slipper for yderligere udgifter i forbindelse med letbanen.
Formand for Erhverv Aarhus, Peter Kjær, siger, at kommunen har været imødekommende på de møder, der har været holdt, og han lover sine medlemmer – cirka 500 virksomheder – at det ikke kommer til at koste flere penge, når der bliver lavet en ny eller revideret aftale med politikerne på rådhuset.
“Det erhvervslivet kommer til at betale, bliver det samme,” siger han til JP Aarhus.
Præcision af uklarheder
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) udtaler sig ikke direkte imod det forslag, som partikammeraten i rådmandsstolen for teknik og miljø er kommet med.
“Jeg tror i virkeligheden, at en del af årsagen til det her er, at der har været en del uklarhed om nogle af de formuleringer, der er i aftalen,” siger borgmesteren til JP Aarhus.
“Det har gjort, at vi har haft brug for at holde et par møder, så vi forhåbentlig har skabt klarhed over det.”
Der er heller ikke mellem politikerne og erhvervslivet taget stilling til, hvad der skal ske, hvis den prognose, der er lavet over hvor mange penge, der bliver opkrævet i dækningsafgift i de kommende år, ikke holder. Der kan både være tale om, at der kommer flere penge i kommunekassen, men også at der kommer færre penge i kommunekassen, hvis f.eks. konjunkturerne bliver dårligere.
Den store licitation
For nogle uger siden kom det frem, at letbanen ville blive cirka 700 mio. kr. dyrere end de 2,4 mia. kroner, som tidligere beregninger viste ville være prisen. Det skete i forbindelse med licitationen på den store entreprise til banen, der blandt andet indeholde indkøb af tog og arbejdet med at anlægge banens togspor.
Statens fandt i sidste uge sin andel af de 700 mio. kr. – cirka 320 mio. kr. og regionen skal bidrage med cirka 42 mio. kr. – så det ser ud til, at letbaneprojektet er tæt på en redning, så letbaneselskabet kan fortsætte med at forhandle en aftale på plads med det konsortium, der skal bygge banen.
Først når den aftale er endelig på plads, bliver det offentliggjort, hvem der skal bygge banen.
Arbejder med at bygge broen til banen i banegraven og Skejby begyndte for et år siden og nærmer sig sin afslutning.
Dækningsafgiften er en skat, som erhvervslivet betaler af forskellen mellem ejendomsværdien af erhvervsejendomme og grundværdien. Lovgivningen sætter en maksimumgrænse på afgiften på 10 promille. I Aarhus er den i øjeblikket på 5,75 promille.