Buspassager opgav falskt navn

Foto: Midttrafik

AARHUS: En 20-årig mand er, efter han forsøgte at afgive falsk navn og cpr-nummer, sigtet for bedrageri, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport mandag formiddag.

Den 20-årige havde ikke en billet, da han søndag formiddag kørte med bus på Frederiks Allé.

Han blev af kontrolløren bedt om at fortælle, hvem han er, da han skal skrive under på en kontrolafgift. Kontrolløren vil kontrollere oplysningerne, men det er ikke muligt for ham.

Derfor står han af bussen sammen med den 20-årige og tilkalder politiet.

Da betjentene kommer, erkender den 20-årige, at han forsøgte at oplyse falskt navn og falskt cpr-nummer.

Den 20-årige kan nu se frem til en bøde udover kontrolafgiften, fremgår det af døgnrapporten.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.