12 indbrud i Lystrup på to uger

LYSTRUP: Østjyllands Politi modtog lørdag eftermiddag en anmeldelse om det 12 indbrud i Lystrup inden for de seneste to uger. Desuden er det fjerde dag i træk, at der var noteret et indbrud i Lystrup i politiets døgnrapport.

Indbruddet er begået efter fredag den 10. november kl. 17.00 og lørdag formiddag kl. 10.30, hvor det blev opdaget. Boligen ligger på Ellebrinken.

Indbrudsbølgen startede lørdag den 28. oktober, hvor der blev anmeldt to indbrud – et på Lystruplund og et på Vestre Havevej.

Siden er der noteret yderligere 10 indbrud i Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapporter.

Flere af indbruddene er sket sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, hvor beboerne kun har været væk fra deres hjem i nogle få timer.

Beboere i området, der har set noget, der kan have relation til indbrudene, kan kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Læs også:

Indbrud på Engelstoft i Lystrup

Indbrud i Lystrup og Hjortshøj

Endnu et indbrud på Rugmarken i Lystrup

To indbrud i Lystrup anmeldt lørdag

Tre nye indbrud i Lystrup søndag

To indbrud på Rugmarken

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.