Letbanen åbnes ved Dokk1 den 23. september

Foto: Aarhus Letbane.

AARHUS: Aarhus Letbanen åbnes lørdag den 23. september om formiddagen ved et arrangement på Hack Kampmanns Plads ved Dokk1. Åbningsfesten starter kl. 11.00 og det første tog med pressefolk og indbudte gæste kører mod Skejby kl. 11.30.

Der køres på strækningen mellem Dokk1 og Skejby hele eftermiddagen, og der bliver uddelt gratis billetter efter førsttilmølle-princippet til interesserede borgere.

Efter de officielle taler vil der være fest på pladsen frem til kl. 17.00. Der vil blandt andet være boder og forskellige aktiviteter for børn og voksne.

Også i den anden ende af strækningen vil man fejre letbanens åbning. Business Park Skejby vil ved stoppestedet med en række aktiviteter markere hvad virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og Aarhus Universitetshospital kan byde på.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Trafik