En 24-årig mand mistede sin bil, da han mandag aften blev standset af en politipatrulje på Kappelvænget i rydevænget-kvarteret mandag aften.
Den 24-årige har tidligere administrativt fået inddraget sit kørekort, og da han stod som ejer af den bil, som han kørte i mandag aften ved 21-tiden, valgte politiet at beslaglægge bilen.
Politiet kan bl.a. beslaglægge en bil, hvis føreren ejer bilen, og han tre gange inden for de seneste tre år er blevet taget i at køre bil uden kørekort.
De fleste, der har fået taget deres kørekort midlertidigt, har fået det på grund af spirituskørsel.