67-årig så porno på Statsbiblioteket

Østjyllands Politi blev onsdag tilkaldt for at bortvise en mand, der så porno på Statsbibliotekets computere. Foto: Søren Kjeldgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AARHUS: Østjyllands Politi blev onsdag den 26. september først på eftermiddagen bedt om at yde personalet på Statsbiblioteket assistance, fordi en mand så porno på bibliotekets computere.

Personalet havde forud for kontakten til politiet selv forsøgt at bortvise den 67-årige mand, der sad og så porno, fordi han forstyrrede den andre gæster på biblioteket. Han havde imidlertid nægtet at gå.

Da to betjente nåede frem til biblioteket efter et kvarters tid var den 67-årige endnu ikke forsvundet. Det gjorde han imidlertid, da betjentene bad ham om det.

Det fremgår ikke af politiets offentliggjorte døgnrapport, om sagen får nogen form for retsligt efterspil for den 67-årige mand, eller om han slipper med en bortvisning fra Statsbiblioteket.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.