Tricktyve stjal smykker og kontanter fra 86-årig

 

Foto: Østjyllands Politi.

SKØDSTRUP: En 86-årig kvinde fra Skødstrup fik søndag først på eftermiddagen stjålet smykker og kontanter i forbindelse med besøg af tricktyve, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport.

Den 86-årige, der bor på Kløvervangen, har forklaret politiet, at hun sad og spiste, da en ukendt kvinde bankede på og gik ind i boligen.

Kvinden satte sig ved bordet og begyndte at snakke – muligvis på fransk.

Den 86-årige bad kvinden gå, og hun ville følge hende ud til døren. Den ukendte kvinde forlod dog boligen efter et par minutter gennem havedøren.

Smykker stjålet fra soveværelser

Senere opdage den 86-årige, at en anden person samtidig havde været inde i hendes soveværelse, hvor der var stjålet smykker og et kontantbeløb.

Den ukendte kvinde beskrives som omkring 20-25 år, 160-165 centimeter høj, spinkel af bygning og hvid i huden. Hun er østeuropæisk af udseende og talte fremmedsprog – muligvis fransk. Desuden bar hun et blåt-gråt tørklæde med mønster, grålig trøje og mørke bukser med mønster.

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med personer, der kan have set kvinden og hendes formodede medgerningsmand i området. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.