38-årig røvede to chokolademousse

politi2En 38-årig mand forsøgte tirsdag middag at true sig til to chokolademousse i Rema 1000 på Nørre Allé i Aarhus med en kniv. Han blev dog overmandet af en butiksansat og et vidne.

Den 38-årige tog forinden to chokolademousse i butikslokalet og puttede dem i lommerne. En fra personalet havde dog set det, og da den 38-årige forsøgte at forlade forretningen uden at betale, blev han standset ved udgangen.

Han trak derefter en kniv, som han truede personalet med, så han kunne stikke af fra forretningen.

Et vidne og en ansat i forretningen fik dog overmandet ham, og de tilbageholdte ham indtil politiet kom.

Den 38-årige blev ført på politigården, hvor han efter endt afhøring blev løsladt. Han er sigtet for røveri.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.