Indbrudsafdelingen hos Østjyllands Politi havde også travlt første juledag. Der blev anmeldt 36 indbrud i hele politikredsen fra torsdag morgen til fredag morgen. det tilsvarende tal sidste år var 68.
Igen er den nordlige del af Aarhus Kommune gået næsten fri. Der er ikke anmeldt nogen indbrud i postdistrikterne i Trige, Lystrup, Egå, Skødstrup, Skæring og Risskov.
Der er kun anmeldt et enkelt indbrud i Hjortshøj postdistrikt – på Samosvej i Haarup.
Af politiets døgnrapport fremgår det, at i hvert fald 17 af de 36 indbrud er sket i Aarhus Kommune.
På Samosvej i Haarup kom gerningsmændene ind i ejendommen ved at afliste et vindue. Der blev stjålet en del effekter – en tablet af mærket iPad, en bærbar PC af mærket HP, et jakkesæt af mærket Boss, en Canada Goose-jakke, to skruemaskiner, en håndværkerradio, en slagmaskine, en finecutter, en sort DeWalt boks til opbevaring af værktøj samt en sparegris indeholdende et kontantbeløb.
Indbruddet er sket fra kl. 10.00 den 24. december og frem til kl. 00.30 den 25. december.
FRa den 20. december og frem til fredag morgen er der anmeldt 117 indbrud i hele Østjyllands Politikreds.