AARHUS: En 33-årig mand er blevet sigtet for hæleri, fordi han onsdag den 26. september forsøgte at sælge en babyjogger, der var stjålet fra en børnehave på Jernaldervej i Brabrand samme morgen.
Ejerne af babyjogger var mødt op på den 33-åriges adresse, fordi de havde set, at den var blevet sat til salg på Den Blå Avis, efter den var blevet stjålet.
Manden forklarede, at han ville sælge den, fordi hans søn var vokset fra den, men da ejerne sagde, at det var deres, ændrede han forklaring til, at han forsøgte at sælge den for en ven.
Ejerne fik babyjoggeren med hjem og kontaktede politiet, der i første omgang sigtede den 33-årige for hæleri.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.