LYSTRUP: En 33-årig mand fik mandag eftermiddag beslaglagt sin bil, da han blev standset på Elstedhøj af en patrulje fra Østjyllands Politi, fremgår det af den offentliggjorte døgnrapport tirsdag den 18. februar.
Den 33-årige har tidligere ved dom mistet sit kørekort, og da betjentene ved at tjekke deres register, kunne se, at den 33-årige tre gange tidligere inden for de seneste tre år er sigtet for at køre bil, på trods af, at han har mistet førerretten, besluttede de at beslaglægge bilen.
Senere skal Retten i Aarhus afgøre, om bilen skal konfiskeres.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.