
EGÅ: En 31-årig mand blev mandag formiddag anholdt og sigtet for hærværk mod en bil kort forinden i krydset Bredevej og Skæring Havvej. Bilens chauffør var en 34-årig mand.
Den 31-årige havde smadret en rude i den 34-åriges bil efter en diskussion om den den 34-åriges kørsel i forbindelse med udkørsel fra Bredevej til Skæring Havvej.
Den 34-årige havde bedømt, at han sagtens kunne nå at køre ud på Skæring Havvej. Han synes, at den 31-åriges hvide varevogn var langt nok væk til, at han kunne køre ud.
Den 31-årige var ikke enig i den bedømmelse og efterfølgende kørte han ind til siden foran den 34-åriges bil, så han ikke kunne køre videre.
Den 31-årige slog flere gange på den 34-åriges bil, så en siderude blev smadret. Den 31-årige kørt derefter væk i sin hvide varevogn.
Den 34-årige fulgte efter varevognen og kontaktede samtidig politiet. Han fulgte efter den hvide varevogn nogle hundrede meter til Vorrevangs Allé på den anden side af Grenåvej.
En politipatrulje kom til stedet og undersøgte den 34-åriges bil for skader. Samtidig kom den hvide varevogn kørende fordi. Efterfølgende blev den 31-årige sigtet for hærværk, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.