23-årig mand anholdt for at slå dørmand

AARHUS: En 23-årig mand blev tidligt fredag morgen anholdt for vold mod en dørmand ved en natklub i Fiskergade i Aarhus.

Den 23-årige mand havde kørt før anholdelsen slået den 27-årige dørmand to gange med knytnæve – formentlig fordi dørmanden havde forhindret den 23-årige i at komme ind på natklubben.

Politiet blev tilkaldt, og vagtpersonalet tilbageholdte manden indtil politiet nåede frem.

Den 23-årige blev efter afhøring løsladt.

Episoden fandt sted ved 3-tiden fredag morgen.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.