19 indbrud i Lystrup på en måned

politi3Østjyllands Politi fik mandag formiddag anmeldelse om mindst indbrud nummer 19 i postdistriktet i Lystrup. Der var tale om endnu et indbrud i Rønnehaven.

En dør var brudt op, og det var ikke opgjort hvad der var stjålet, da indbruddet blev skrevet ind i døgnrapporten.

Indbruddet er sket i perioden fra den 10. september til mandag formiddag.

Et af weekendens to indbrud skete også i Rønnehaven – i perioden fra torsdag den 11. september til mandag formiddag.

Ud af de 19 indbrud er fire sket i Rønnehaven. 17 af dem er sket i den nordøstlige del af byområdet.